mandag den 23. januar 2012

Pokkers osse ! #@%#!&#@%@# !!!

Øv-øv-øv og atter øv !

Jeg var egentlig klar til et nyt blogindlæg, allerede i lørdags, men så indtraf realiteterne og jeg skulle lige bruget et par dage til at sunde mig i.

Min blå ting, som jo er Annette Danielsen's smukke Hvirvelstrøm, er blevet færdig.
Og fin ser den ud. Brochen der passer til, har jeg også.

Men den er blevet alt for stram over ryggen og kan dårligt nå rundt om armhulerne.
Joeee-altså, den kan godt. Hvis jeg flytter skulderbladene ind på midten og forsøger at få albuerne til at mødes midt bag ryggen.
Sådan ka' man bare ikke gå rundt ! - vel ?

Ifølge mål-oplysningerne skulle det være den rigtige størrelse jeg har valgt og strikkefastheden passer også. Måske har jeg sprunget et afsnit over i opskriften, uden at opdage det undervejs ?
Hmmppffff !

Istedet for en str. M er det snarere en str. 34 - med trekvart ærmer !
Hvad skal jeg dog stille op ?
Havde sådan glædet mig til at tage den i brug.

Efter lidt overvejelse, ser jeg nogle muligheder :
- Jeg kunne sælge den - men hvem ka' dog passe den ?
- Jeg kunne kyle den i brændeovnen - men det nænner jeg alligevel ikke.
- Jeg kunne skille cirkel fra sjælevarmer, pille op fra ærme til midt bag og strikke om. Men da den har været vasket er det nok ikke til at trevle op.
- Jeg kunne skille den ad. Samle masker op midt bag, bryde tråden og strikke 10-12 cm mere ind og forbinde med maskesting. Gad vide om det ville fungere....



Jeg må vist sunde mig lidt mere, ka' jeg mærke. I mellemtiden kommer Hvirvelstrøm i tænkeboks, så den ka' tænke sig grundigt om ;-)
Imens strikker jeg på noget fra Kim Hargreaves i den skønneste Cashmere/uld.

...og i disse frostklare aftener, nyder jeg de smukke billeder som solnedgangen leverer

7 kommentarer:

  1. Ærgerligt, ærgerligt, ærgerligt med din Hvirvelstrøm.
    Er der andet at gøre en at sunde sig lidt og så strikke en større størrelse?
    Jeg tror sagtens du kan pille den op - i hvert fald om et par dage, når chokket har sat sig lidt.
    I mellemtiden: God fornøjelse med KH, en af de allerbedste!

    SvarSlet
  2. Øv altså, det er bare så surt, når det strikkede ikke passer. Jeg er enig med Kirsten, det er nok smartest at skille den ad igen og se efter, hvor den ikke holder målene. Måske er det kun den ene del, der skal strikkes om. Umiddelbart lyder det som om der er gået noget galt i ærmedelen, men der er nok ikke andet for end at sprætte syningerne op og måle efter.

    SvarSlet
  3. Nej, hvor er det ærgerligt - det er jo et stort arbejde at strikke den Hvirvelstrøm. Jeg synes også det lyder til at du har misset noget i ærmedelen. Jeg har før pillet vasket tøj op, det kan godt lade sig gøre - men det er nu ikke så sjovt!

    SvarSlet
  4. Hej Kirsten
    Har du vasket og hevet i den i våd tilstand?
    Jeg har også strikket en hvirvelstorm og før den blev vasket passede den slet ikkee - var stram i ærmerne, for kort og strittede meget uklædeligt bag på. Da garnet allerede havde været brugt til en trøje, som slet ikke blev god og måtte trævles op, var jeg nærmest grædefærdig. Hvirvelstormen lå 2 måneder i et hjørne, for jeg orkede ikke at vaske den og finde ud af at den også skulle trævles op! Men! - den blev vasket og jeg hængte den våd op på en kosteskaft, som der står i opskriften, og hev godt og grundigt i specielt den runde del, og med bævende mine prøvede jeg den- og den sidder nu rigtig godt. Måske kan det også hjælpe på din trøje - Pøj-pøj VH Mie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mie. Ja, jeg har vasket, tørret og trukket på et kosteskaf :-) Cirklen er blevet rigtig pæn. Ærme/ryg delen er såmænd også pæn - bare alt for lille. Jeg er ved at have overbevist mig selv om, at jeg på en eller anden måde, er kommet til at lave stykket over ryggen, alt for kort. Kan bare ikke regne ud hvorfor.

      Slet
  5. Øv - hvor er det møgærgerligt, for den er godt nok ellers blevet fin. Skøn, skøn farve og en broche der passer perfekt :-)
    Synes du skal gå efter at finde én, der kan passe den, men det er rigtigt som Mie skriver, der skal virkelig strækkes til :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også at farven er virkelig skøn. Frost himmel, hedder den. Jeg tror ikke at jeg nænner at skille mig af med den, for jeg havde sådan glædet mig til at tage den i brug. Nu må den lige vente til Erin er færdig om et par uger og så bliver den skilt ad og undersøgt nærmere. Jer er heldigvis begyndt at se løsningsmuligheder og nedtur er ved at vende til optur :-)))

      Slet