mandag den 28. marts 2011

ZOEGA's - Søndagskaffe på en mandag

Tog hul på denne vidunderlige kaffe i går, søndag. Den blev indkøbt på vores tur til Sverige i februar. Den smager fantastisk !
Det forlyder, at det specielle ved denne kaffe er, at bønnerne er mørkristede i stedet for mellemristede, som de fleste almindelige kaffe-typer er, der fås herhjemme.
Det forlyder også, at det kun er de allerbedste kaffebønner der kan mørkristes.
Det kan smages, skulle jeg hilse at sige !

Og her mandag formiddag, sidder jeg lige og nyder den igen :-)



Imens skinner solen udenfor, lige ned i midten af de fineste æggesnaps-gule krokus.


FAKTA :

ZOEGA's Mollbergs blanding 500g
Indkøbt i det lokale supermarked i Storlien, Sverige til SEK 34,90

søndag den 20. marts 2011

Pakke fuld af godter

Det eneste man kan, er at glædes over de skønne sager i pakken. Glæde sig mens det blev udvalgt med omhu. Glæde sig ved at bestille. Glæde sig til at det ankommer. Glæde sig mens der pakkes op.

Første projekt der skal startes, må være Livstykketrøjen, mens der stadig er brug for lange ærmer.



Nice One

På Ravelry.com fandt jeg denne søde poncho.
Måtte selvfølgelig straks på pindene.



Strikke, strikke, strikke.....og vupti !

Så blev den færdig :



Fakta

Model : Nice One af Liselotte Weller, fra Ravelry.com

Garn : Blødt 100% uld fra Netto i mørkgrå meleret.

søndag den 6. marts 2011

Fastelavn

Fastelavn er for mig lig med at lyset kommer tilbage, efter en lang og mørk tid. Nogen gange er det regn, andre gange stiv snestorm, men denne gang, i dag, var det den dejligste solrige dag. Kold, men solrig.
Til Fastelavn skal der spises fastelavnboller og slås katten af tønden. Og hvad mere traditionsrigt er det, end at se fastelavnsrytterne, festklædte, slå katten af tønden til hest !





Og så sluttede dagen med den smukkeste solnedgang.


...og fastelavnsbollerne er spist !

lørdag den 5. marts 2011

Cecilia Vest

Se hvor fine snoninger - eller rettere - fletninger. Jeg er færdig med min vest. Cecilia hedder den. Den er meget smuk til en sort skjorte. Den ser meget kompliceret ud, men det er den slet ikke :-) Heldigvis !
Jeg beundrer Else Schjellerups design af denne vest - Jeg synes at den er usædvanlig smuk og den vil nok også komme til at opstå i flere farvevarianter hos mig. Måske skulle jeg også prøve med en uld/silke blanding en dag.





Fakta


Model : Cecilia Vest af Else Schjellerup, fra Sommerfuglen.

Garn : DUO 100% uld i mellemgrå meleret.

Særligt : Meget sjov at lave, med alle de fletninger / snoninger. Man skal tælle en masse undervejs, med man bliver hurtigt fortrolig med mønsteret og smukt ser det ud.