lørdag den 28. juli 2012

Konfetti

Så røg der lige en Konfetti af pindene i raketfart.
Denne sommer har vist givet lidt flere strikketimer end normalt :-)





Jeg har strikket den i det nye uld/silke fra Garnudsalg og det er altså rigtig lækkert.
Prikkerne var en rest Cashmere 6/2.

Den er nok én jeg kommer til at bruge meget og én der kommer i en anden farvevariant.
Jeg har allerede en idé.


FAKTA

Design : Konfetti, Hanne Falkenberg

Garn : 
Blackhill Silke & Uld - Garnudsalg.dk i farven Slikkepind. Meget smuk i strukturen og blødt efter vask.
Cashmere 6/2 - Garnudsalg.dk i farven Miss Piggy til prikkerne.

Særligt : Jeg har forlænget ærmerne en smule - med én mønster rapport. Ellers holdt jeg mig helt til opskriften.

lørdag den 7. juli 2012

Camomille 1

Ja, så blev det min tur til at lave Isager's Camomille sjal.
I erkendelse af, at jeg helt sikkert kommer til at lave dette i flere varianter, er det allerede nummeret.
Det har været en fornøjelse at strikke det - Intet mindre !







FAKTA

Design : Camomille, Helga Isager, fra bogen: Amimono Knit Collection 2010

Garn : Blackhill Silke & Uld - Garnudsalg.dk i farven Pæreskal. Meget smuk i strukturen og blødt efter vask.

Særligt : Jeg strikkede sjal-delen på p. 4,5 og kanten på p.4.0 da garnet er lidt kraftigere end det der er angivet i opskriften. Jeg var skrækslagen for kvasterne for i opskriften står der ikke noget om hvordan man laver dem. Efter en del googleri, fandt jeg en lille tutorial og de er nu "bygget" på mit dankort - Hi-hi ! 
Jeg lavede dog ikke hestetømme, men hæklede 5 luftmasker med dobbelt garn. 
Ellers fulgte jeg vejledningen.
Så tusind tak til Britt på GrenDesign !